Sproglige virkemidler {{ currentPage ? currentPage.title : "" }}

Sproglige virkemidler

Når forfatteren – eller du – leger med sproget og laver metaforer eller finder på sjove bogstavrim, bruger I sprogets virkemidler. Nogle af disse virkemidler kalder vi for billedsprog. I billedsproget arbejder man hele tiden mellem realplanet (det, der hører til den virkelige verden) og billedplanet (det sproglige billede man har valgt for at beskrive sit emne).

Besjæling: Når naturen eller døde ting tillægges menneskelige egenskaber. Anvendes ofte i digtning. Fx ”træerne hviskede i vinden” eller ”bilen gav et støn fra sig og gik så i stå”.

Dialog: En dialog består af replikker, som personerne siger til hinanden. Dialogen er altid i nutid. Manuskripter til fx film og teaterstykker består hovedsageligt af dialoger. Det kan dog også forekomme i alm. tekster.

Direkte tale: Pigen siger: “Jeg skal lige hente min mobil” og Indirekte tale: Pigen siger, at hun lige vil hente sin mobil.

Dynamiske personer: Dynamiske personer ændrer/udvikler sig gennem historien.

Ellipser: Ikke fuldendte sætninger. Når man tænker, sker det som regel ikke i fuldendte sætniger men i løsrevne dele eller sætninger. Fx “nu eller senere” underforstået “skal jeg hente mobilen nu eller senere”.

Essay: Et essay er, når personen skriver en kort fortælling om et emne han/hun interesserer sig for. Det er egentlig en fagtekst, men forfatteren bruger også fiktive virkemidler.

Filmatisering: Er når man tager en bog og laver den om til film. Det kan gøres på to måder. Enten kan man overføre bogen direkte til filmen uden at ændre på noget - eller man kan vælge at lave lidt om på historien for at få den til at virke bedre på film.

Flad person (type): En flad person er, når personen er som forventet og ikke bliver beskrevet nuanceret. Fx en konge, prinsesse eller den onde dronning.

Flashback: Når man oplever en hændelse, der tidligere er sket.

Flashbackklip: I flashback klipper man til hændelser, der er foregået tidligere. I et flashback vil det ofte være et andet slags lys eller et videoklip.

Forudgreb: Når det antydes, hvad der snart vil ske.

Gentagelse: Gentagelse er et virkemiddel, der som regel bruges til at understrege noget i en tekst og forstærke budskabet.

Graphic novel: Minder meget om tegneseriegenren. En graphic novel har samme længde som en roman og handlingen fortælles også i tekst. Der bruges også metaforer og sammenligninger.

Handler om - drejer sig om: Teksten handler om noget men drejer sig om noget andet. Det den handler om, er det der rent faktisk sker i historien. Det den drejer sig om, kan vi også kalde for tekstens tema. Hvis der i teksten står noget om to der godt kan lide hinanden, kan vi sige, at den drejer sig om kærlighed. Kærlighed er temaet.

Inferenser: Nogle ting står direkte i tekster, andre ting skal man tænke sig til, selvom de ikke står der direkte. Det, man tænker sig til, kalder man for inferenser. Man kan også sige, at man læser mellem linjerne.

Indre monolog: Når en person taler med sig selv i tankerne.

Ironi: Når der siges ét, men menes noget andet - ofte det helt modsatte. Fx ”Det var godt nok et spændende foredrag!” (i betydningen ”det var dødssygt!”)

Intertekstualitet: En tekst er aldrig helt en forfatters egen, fordi den altid vil være påvirket og inspireret af andre tekster, som forfatteren har læst, og som han mere eller mindre direkte citerer i sin egen tekst. Fx bruger Isam B i sin musikvideo “I Danmark er jeg født” direkte H. C Andersens tekst “I Danmark er jeg født”.

Jeg-fortæller og 3. Persons fortæller: Jeg-fortæller er når fortælleren indgår i historien og har synsvinklen. Fx i søndags tog jeg toget til Berlin. 3. Personsfortæller er når den der har synsvinklen står udenfor historien. Fx I søndags tog hun toget til Berlin.

Parallelklip: Bruger man, for at vise at noget foregår samtidig fx kan man vise hvordan en person bliver forfulgt, ved at skifte mellem den person der bliver forfulgt og forfølgeren.

Rund person (individ): En rund person er, når personen bliver beskrevet nuanceret og vedkommende opfører sig anderledes end forventet. Fx Pippi Langstrømpe.

Set-up og pay-off: Et set-up er et hint eller et forudgreb om noget, der kommer til at ske. Fx en mand der trækker en skuffe ud, hvor der ligger en pistol i. Et pay-off er så, når det forudgrebet hentydede til sker. Fx når manden skyder en anden mand med pistolen.

Statiske personer: Statiske personer er, når personerne ikke ændrer sig i løbet af historien.

Kliché: En kliché er en sproglig vending eller metafor, som er blevet brugt så meget, at det er blevet slidt op. Fx ”det er det indre, der tæller” eller ”at træde ind i de voksnes rækker”.

Krydsklip: Når man klipper mellem to forskellige personer som er i samme rum. Fx ved en samtale mellem to personer - kan man se begges ansigtsudtryk.

Metafor: En metafor er et sprogligt billede, hvor en konkret ting (realplan) beskrives vha. et billede (billedplan), fx ”hendes mund er en rose”. Her knyttes realplanet (mund) sammen med et billedplan (en rose), som giver modtageren associationer til noget smukt, blomstrende og sødt.

Modsætninger/kontraster: Bruges til at understrege konflikter eller kontraster i en tekst.

Multimodalitet: En tekst består af ord - en modalitet. Hvis et medie består af flere forskellige elementer fx lyd, billede og tekst siger man, at de er multimodale (multi=flere).

Overdrivelse: Bruges til at forstærke udtrykket i det, der skrives eller siges. Kaldes også hyperbel. Fx ”jeg var ved at dø af grin” eller ”hun laver verdens bedste lasagne”. En Hyperbels funktion er at overdrive sandheden på en figurativ måde for at få det til at virke endnu større/værre end hvad det egentlig er, hvilket afhænger af ens budskab. Eksempler: Nerver af stål! Øjne så store som tekopper! Jeg er helt udsultet! Jeg er dødsenstræt!

Panoramisk: En panoramisk fortælling er, når læseren har overblik over flere forskellige steder. Fortællingen går hurtigt frem, og man får ikke for mange detaljer at vide.

Parallelhistorie: Parallelhistorier består af to eller flere historier, der udspiller sig indenfor den samme historie - der kan være spring i tid, sted eller synsvinkel. En morfar kan fx se tilbage på sin barndom.

Parodi: At efterligne en anden kunstner eller genre på en humoristisk og ofte lidt nedladende måde.

Pastiche: Hører sammen med intertekstualitet. Her skriver forfatteren en ny tekst med en ny handling, han selv finder på, men det er alligevel tydeligt, hvor inspirationen kommer fra. Måske bliver der brugt samme virkemidler som en ældre forfatter også brugte.

Personifikation: Når abstrakte begreber får menneskelige egenskaber. Fx ”tiden slæbte sig af sted” eller ”lovens lange arm”.

Retorisk spørgsmål: Et spørgsmål, som man ikke forventer svar på, eller som kun kan besvares på én måde. Fx ”hvor svært kan det være?” eller ”hvad regner hun egentlig med?”

Sammenligning: Ligner meget en metafor, men forbindelsen mellem det konkrete plan og billedplanet markeres altid med et ’som’. Fx ”hendes mund er som en rose”.

Sarkasme: Ligesom ironien siger man ét, selvom man mener noget andet. Sarkasmen er dog mere skarp end ironien og bruges ofte til at latterliggøre eller håne andre. Fx ”du ser da godt nok smart ud med den hat”.

Scenisk: Når historien går langsomt frem og manfår mange detaljer om handlingen. Ofte springer man ikke mellem to handlinger - men følger en.

Symbol: Symbolet adskiller sig fra metaforen ved at være en fast forbindelse, der altid repræsenterer det samme. Fx er duen et symbol for fred, liljen et symbol på uskyld, rosen et symbol på kærlighed osv.

Synonym: En måde at sige det samme, men med et andet ord. Bruges til at skabe dynamik og variation i en tekst. Fx kan en bil også kaldes ”øsen”, ”vognen”, ”kareten”, ”skrotbunken” osv.

Tanke referat: Når personens tanker bliver refereret af fortælleren. Fx pigen overvejede om hun skulle hente sin bil med det samme eller senere.

Tilbageblik: Når der fortælles om nnoget, der tidligere er sket.

Underdrivelse: En underdrivelse bruges ofte til at skabe en humoristisk og lun effekt, fx at sige ”det er ikke så ringe endda” om noget, der er meget godt. Kaldes også en litote.

Andre sproglige virkemidler:

    • Bogstavrim, fx „Bennys bukser brændte“

    • Gentagelse, fx „Hurtigere løb han, hurtigere, hurtigere …“

    • Synonym er et ord, der betyder det samme (eller næsten det samme) som et andet ord, fx pige/tøs, dreng/knægt, hest/krikke

    • Antonymer er ord, der betyder det modsatte af et andet ord, fx klog/dum, smuk/grim, stor/lille, mange/få

{{{ content }}}