1. Info
Titel
Hvad hedder podcasten?
Udgiver
Hvem har lavet podcasten? Fx DR, Third Ear, Politiken.
Spilletid
Hvor lang tid varer programmet?
År
Hvornår blev programmet udgivet?
Sæson/afsnit
Fx sæson 2, afsnit 3 ud af 8.
Genre
Hvilken podcast-genre er der tale om:
Emnestyret-podcasts
Samtale-podcasts
Humoristiske podcasts
Dokumentar podcasts
Politiske podcasts
Narrative podcasts
Nyhedspodcasts
Andet?
Koncept
Hvilket koncept er podcasten bygget op over?
Hørespil
Lydbøger
Magasinet
Nyhedsoverblik
Paneldiskussioner
Samtalen
Taler
True Crime
True Story
Undersøgelsen
Konkurrence
Andet?
Der er som regel ét koncept, der er bærende for udsendelsen, men den kan indeholde elementer fra flere.
2. Komposition
Note: Man kan opdele komposition i indre og ydre komposition. Læs mere her.
Emne
Hvilket emne / tema behandler udsendelsen? Hvad er omdrejningspunktet?
Handling
Er der en handling? (en historie)
Hvad er konflikten? (noget der skal løses, eller noget der driver udsendelsens indhold fremad).
Elementer / sammensætning
Hvilke elementer er udsendelsen sat sammen af?
Hvilken rækkefølge kommer de i?
Elementer i podcasts (eksempler):
Jingle
Præsentation af indhold
Præsentation af medvirkende
Baggrundsviden
Skillere
Fortæller
En handling / fortælling
Interviews
Konkurrencer / udfordringer
Musik
Lydklip
Outro
Handlingslinje
Kan udsendelsen inddeles i forskellige sekvenser eller afsnit?
Giv dem en overskrift. Placer dem på evt. en handlingslinje.
3. Personer
Vært
Har udsendelsen en vært? Hvad er værtens funktion?
Vært
Ordstyrer
Speaker (stemme)
Fortæller
Personer
Hvem medvirker?
Obs: Måden man skal arbejde med de medvirkende, afhænger af om det fx er et hørespil, et interview, en dokumentarisk podcast osv.
Er der en slags hovedperson, som er i centrum?
Handler programmet om en bestemt person (biografi)?
Hvad er det særlige ved de medvirkende personer?
Er der deltagere, som har en særlig funktion?
Er der tale om forskellige kildetyper?
Lav en personkarakteristik af den vigtigste, eller de vigtigste deltagere i udsendelsen.
Personudvikling
Er der en – eller flere personer der gennemgår en udvikling igennem udsendelsen eller handlingen?
Bliver personen klogere eller får erfaringer med noget?
Er der tale om en overgang, en forandring, et statusskift?
Brug eventuelt disse værktøjer:
Udviklingsdiagram
Udviklingslinje
4. Miljø / tid
Miljø
Sted:
Et studie, hos en kilde, i nattelivet, sammen med en familie, på en rejse m.m.
Omgivelser / sociale forhold:
Hvilke forhold er beskrevet? Fx: ghetto, krigszone, indvandrermiljø, overklassen, hjemløshed, religiøst sted osv.
Miljøbeskrivelser
Hvordan beskrives miljøet?
Bruges der baggrundslyde til at beskrive omgivelserne?
Bliver miljøet beskrevet meget detaljeret?
Beskriver værten miljøet udfra forskellige indtryk: fx sansninger, stemninger eller følelsesmæssige oplevelser af miljøet?
Hvorfor beskrives miljøet?
Spiller miljøet en vigtig rolle?
Bruges beskrivelser af miljøet til at skabe stemninger?
Bruges miljøet til at afspejle situationen eller personer?
Er det et forsøg på at skabe indlevelse hos lytteren: Får vi en oplevelse af “at være der selv”?
Spiller vejret en rolle?
Andre grunde?
Tid
Hvilken tid handler udsendelsens indhold om?
Spiller tiden en afgørende rolle for indholdet?
5. Virkemidler
Reallyd
Hvilken reallyd hører man?
Reallyd er den naturlige lyd. Altså den lyd, som rent faktisk fremkommer under optagelsen.
Det er fx de medvirkenes stemmer eller en bil, der kører forbi.
Lydeffekter
Bruges der lydeffekter (kaldes også effektlyd)?
Lydeffekter er lyde som lægges ovenpå optagelsen bagefter. Fx en knirkende dør eller overdrevet lyd fra fodtrin.
Lydeffekter bruges til at forstærke indtryk, stemninger eller pointen. Dette bruges for at give lytteren en større oplevelse eller for at gøre det nemmere at forstå, hvad der sker.
Underlægnings-musik
Bruges det en jingle (intromusik)?
Bruges der underlægningsmusik?
Dette er musik, der ‘kører i baggrunden’, for at skabe stemninger.
Hvordan bruges det her?
Sproglig stil
Hvordan er sproget i udsendelsen (Hvilken effekt har det?):
Beskrivende sprog. Mange detaljer. Iagttagelser
Hverdagsagtigt. Let tilgængeligt sprog.
Fagligt sprog. Mange fagord / ekspert-sprog.
Debatterende, argumenterende sprog. Diskussionsagtigt.
Sproglige virkemidler
Find steder hvor man forsøger at forstærke indholdet eller pointerne i udsendelsen vha. sprog og udtale. Her er nogle eksempler:
Gentagelser: fx. sætninger, ord, påstande
Sprogbrug: fx bandeord, ekspertsprog, humor, ironi
Billedsprog
Symbolik
Lydord: fx “bang”, “dryp”, “klask”
Retorik
Retorik = sproglige metoder til at overbevise med. Altså hvordan prøver journalisten / afsenderen at overbevise dig om noget?
Åbne spørgsmål og konklusioner: at du (lytteren) inviteres til at være med til at finde løsninger.
Argumentation: Hvilke argumenter bruges der?
Appelformer: Hvordan prøver artiklen at overbevise dig. Tales der til din fornuft, følelser eller tillid.
Stemmeføring
Læg mærke til hvordan de medvirkende bruger deres stemme til at underbygge en stemning eller levere et budskab:
Tempo
Pauser
Styrke
Udtale: måder som de medvirkende udtaler ord og sætninger på.
Fortællekneb
Hvordan forsøger man at fastholde lytterens interesse? Fx:
Spændingsopbygning: Det bliver mere og mere intenst.
Teaser (forsmag): Man afslører lidt af indholdet.
Cliffhanger
Andre fortællekneb …
6. Fortolkning
Vigtige sekvenser
Er der sekvenser i udsendelsen, som har en særlig betydning eller vægt i programmet? Fx
en stor-konflikt mellem deltagere
en stor forandring
nogen i programmet indser eller lærer noget vigtigt
en afsløring
andre vendepunkter hvor programmet skifter retning
Hvordan er disse sekvenser vigtige? Hvad udløser de? Var udsendelsen detn samme uden?
Tone / stemning
Hvilken tone har udsendelsen? Altså hvilken stemning sender det videre til os?
Eksempler: Alvorlig, videnskabelig, intelligent, romantisk, trist, sexet, nysgerrig, mystisk, humoristisk, negativ, action-præget, stressende, kritisk, troværdig, ungdommelig, glad, vred, spændende, dyster, overfladisk osv.
Idé / budskab
Hvad er udsendelsens idé / funktion?
Hvad vil udsendelsen undersøge eller vise os?
Er det ren underholdning, eller har udsendelsen “noget på hjertet”? Et budskab?
Du kan bruge mediemodellen.
Titel
Hvilke signaler sender titlen?
Hvordan passer titlen til indholdet i udsendelsen?
Hvilke forventninger får man, når man hører titlen?
Er der ordspil, ironi, humor, hints eller andet i titlen?
7. Konklusion
Vurdering
Hvad synes du om udsendelsen?
Er det en god podcast?
Er den underholdende?
Hvad fungerede / hvad fungerede ikke?
Vil du anbefale den til andre? Hvorfor / hvorfor ikke?
Målgruppe
Hvem tror du at denne podcast er rettet imod? (målgruppe?)
Lykkes det at ramme målgruppen?
Perspektivering
Hvilke andre programmer, artikler, historier eller andet – kan man sammenligne med?
Hvad er ens? / hvad er forskelligt?