Kortprosa er en skønlitterær genre (lige som eksempelvis romanen, digtet og novellen). ... Kortprosaen er øjebliksfikseret, dvs. der fokuseres ofte på enkelte øjeblikke eller genstande. Små ubetydelige og vægtløse pointer kan pludselig vendes og få stor værdi for: læserens oplevelse og tekstens pointe.

Traditionelt deler man fiktion eller skønlitteratur op i tre undergenrer: epik, lyrik og drama.

• • Epik kan fx være romaner, noveller eller eventyr. Som hovedregel benytter epikken sig ikke af rim og rytme.

  • Lyrik derimod er tekster skrevet på vers, fx sange eller digte. De er ofte kortfattede og benytter sig af rim og rytme.

  • Dramaet er skrevet til at blive opført som et skuespil, fx på et teater eller i fjernsynet. Handlingen fremstilles gennem personernes, skuespillernes, handlinger og dialoger.

Definition af genren kortprosa

Kortprosa er en samlet betegnelse for korte prosatekster. Man kan sige, at kortprosa er en blanding af en novelle og et digt. Kortprosatekster vil ofte være kortere end en novelle, men længere end et digt. Der er derfor store variationer inden for genren. Kortprosatekster kan fx både være eventyr, legender (fx molbohistorier), essays eller skitser.

Oprindelse

Kortprosaformen startede allerede i 1869, da Charles Baudelaire udgav bogen ”Petits poèmes en prose”. På dansk betyder titlen ”digte i prosa”, og det er en fin beskrivelse af kortprosaen. Bogen var et forsøg på at smelte prosa og lyrik sammen.

Sprog

Sproget i kortprosateksterne kan være svært at gå til, og det kan minde om sproget i digte. Teksterne har et skitseagtigt præg, og ofte vil de virke ufærdige.

Handling

Personerne i kortprosatekster er ofte flade karakterer, dvs. at de ikke har nogle særegne træk eller udvikler sig i løbet af fortællingen.

Det vigtigste i kortprosaen er derfor også sjældent handlingen. Det vigtigste er i stedet sproget, de tanker, der ligger forud for teksten, og de tanker, som teksten skaber hos læseren.

Handlingen i kortprosa starter ofte i in medias res og slutter åbent. Det stiller krav til læseren om at være en aktiv læser, som selv kan udfylde de tomme pladser, der er i handlingen.

Kortprosaen i dag

Kortprosaen blev særlig populær i 1990’erne. Faktisk blev generationen af 1990’er-forfattere kaldt for Ritter Sport-generationen. Det gjorde de med en henvisning til Ritter Sports slogan: “kvadratisk, praktisk, god”. Det passer jo godt på kortprosaens korte, og til tider firkantede, tekster.

Nogle af de vigtigste kortprosaforfattere i dag er: Peter Adolphsen,Katrine Marie Guldager, Helle Helle og Christina Hesselholdt, Caspar Eric samt børnebogsforfatteren Louis Jensen.

Analyse: