5.-6. klasse {{ currentPage ? currentPage.title : "" }}

September

1. Skriv en tale til en ven

Oktober

2. Nyhedsartikel

November

3. Jeg ville ønske min lærer vidste, at.....

Januar

4. Meddigtning

Februar

5. Biografi

Marts

6. Julie Nord

April

7. Gyser

Maj

8. Ordbog

1. Skriv en tale til en ven.

Du skal skrive om:

  1. Hvor I har mødt hinanden.

  2. Hvor længe I har kendt hinanden.

  3. Hvorfor du er glad for, at I er venner.

  4. Beskriv nogle oplevelser I har haft sammen osv.

2. Nyhedsartikel.

Du skal skrive en lang artikel til en avis. Din artikel skal sættes op som en rigtig avisartikel i spalter. Du må selv vælge, hvad du vil skrive om - helst noget der interesserer dig! Husk overskrift, manchet, brødtekst og et billede.

Du kan få hjælp her: https://indidansk.dk/artikellayout

3. Jeg ville ønske min lærer vidste, at:

Skriv 10 ting du ville ønske, din lærer vidste. Skriv også hvorfor - uddyb.

4. Meddigtning.

En mystisk historie.

"Når der, sådan en vinteraften, ikke var skyer på himlen, så holdt Karen meget af at gå ud på gårdspladsen og stå der med nakken tilbage og kikke op på stjernerne. Hun havde fået en bog om astronomi i julegave. Den havde hun frivilligt ønsket sig. Mor og far var glade for hendes interesse for naturvidenskaberne, for de var begge to skolelærere, som samlede på vinkler, kvadratrødder og Pytagoras' læresætninger. De beskæftigede sig med ting, som ikke kunne diskuteres.

- Du vejer for eksempel 35 kilo, sagde far, - det kan ikke diskuteres. Vi kan se det på vægten. - Det er et faktum, sagde mor. De så derfor gerne, at Karen blev som dem selv, det følte de, var det rigtigste. - Enten er det sandt, sagde far, - eller også er det forkert. Karen havde uden tvivl arvet meget fra sin mor og far, evnen til at kunne regne svære stykker ud, for eksempel, og slå to tykke, selvbevidste streger under resultaterne. Nu stod hun i den mørke gård og kikkede op på stjernerne i den stjernekikkert, hun havde fået til sin fødselsdag. Mens hun stod der......".

Sådan starter en historie af Bent Haller. Nu skal du skrive historien færdig.

5. Biografi.

Skriv en biografi om en fiktiv person fra en bog. Altså, vælg en "figur" fra en bog du har læst, og digt en hel historie op omkring vedkommende. Det kan fx være Pippi, Vitello, Anders And eller????

6. Julie Nord.

Her er et billede, Julie Nord har malet. Skriv en historie der passer til billedet. Du må selv vælge genre. Tænk over, hvilke sproglige virkemidler du vil bruge, når du skriver....

7. Gyser.

Skriv en gyser. Gyseren skal foregå i en skov langt borte. Der skal være en indledning, handling og en afslutning. Der skal være replikker i din tekst, og du skal bruge sproglige virkemidler som metaforer, sammenligninger, sanseligt sprog osv.

8. Ordbog.

O - Opfindelse af Kim Fups Aakeson:

"Når jeg bliver voksen, vil jeg opfinde et billedlotteri, hvor alle brikkerne er ens. Så er man sikker på at vinde, osse selvom man spiller mod sin idiot af en storebror".

Teksten "Opfindelse" kommmer fra en bog, der hedder Ordbog. Her har Kim Fupz Aakeson skrevet korte, skøre tekster til alle alfabetets bogstaver fra A-Å.

Nu skal du skrive din egen ordbog fra A-Å - du bestemmer selv, hvilke ord du vil skrive om. Du skal ende med 28 små forklaringer - ligesom Fupz har gjort....

{{{ content }}}