Af eller ad

Ad = langs med, henad, via

Af = væk fra

Anførselstegn

Vi bruger anførselstegn til at vise replikker eller direkte tale.

Den sætning, der fortæller, hvem der siger noget, kaldes den anførende sætning. Fx:

Mor spurgte: “Hvad laver du?”

Ib svarede: “Ingenting.”

Mor råbte: “Det må du ikke!”

Her står den anførende sætning først. Så skal du sætte kolon (:) og begynde replikken med stort bogstav.

Hvis den anførende sætning står sidst, bruger vi ikke kolon, men afslutter replikken med komma, spørgsmålstegn eller udråbstegn. Sådan:

“Hvad laver du?” spurgte mor.

“Ingenting,” svarede Ib.

“Det må du ikke! “Råbte mor.

Hvis den anførende sætning deler replikken, kan du sætte tegn sådan:

“Godmorgen,” sagde den veloplagte lærer til de søvnige elever, “og velkommen til en ny og dejlig dag i skolen!”

Bindeord:

Bindeord er ord der binder sætninger sammen fx: og, men, for, eller, samt......

Biord

Biord er småord, der fortæller noget om (lægger sig til) udsagnsord, tillægsord, andre biord eller om hele sætninger. De kan som regel ikke bøjes.

Biord udtrykker sted, tid, måde, årsag:

Sted: hvor, der, her, derovre, op, oppe, ned, nede, ind, inde, ud, ude....

Tid: hvornår, nu, dengang, i går, snart, ofte, fremover, aldrig...

Måde: hvordan, sådan, ligeledes...

Årsag: hvorfor, derfor....

De fleste biord bøjes ikke.

Egennavne

Ting der har deres egne navne. Fx byer, lande, personnavne osv.

Skrives altid med stort.

Egennavne er også navneord.

Ejefald

Når man sætter s bag på navneord. Fx pigens, husets osv.

Man bruger ikke apostrof på dansk (som man gør på engelsk). Eneste undtagelse er, hvis ordet i forvejen ender på s.

Forholdsord

Ad, af, igennem, over, under, ved, til, blandt, på…… (ift. kassen).

Henførende stedord

Henførende stedord: som, der. Der skal komma foran der/som, hvis de to ord kan byttes om. Fx: Manden tog bogen, som lå på bordet.

Henførende stedord er ofte grundled.

In- eller ind-

Ord, der begynder med in-, er ofte fremmedord.

Ord, der begynder med ind-, er ofte danske ord.

Indskudte sætninger

En sætning der er skudt ind i den anden, kaldes for en indskudt sætning. Fx:

1) Ægget trillede ud af vinduet.

2) Ægget ramte damen.

Bliver til:

Ægget, som trillede ud af vinduet, ramte damen.

Læg mærke til, at der er komma på hver side af den indskudte sætning.

Kendeord

Kendeord er de små ord man sætter foran navneord. De kan hedde en eller et.

De kan også sættes bag efter navneord - så det danner bestemt form. Fx hesten.

Ledsætninger

En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke en selvstændig ytring. Ledsætninger indeholder et udsagnsled og et grundled. Det kan nogle gange være svært at finde ledsætningerne.

Ikke-prøven: Hvis man kan placere ordet ikke mellem grundled og udsagnsled (mellem kryds og bolle), så er sætningen en ledsætning.

Ligge eller lægge

Det hedder ligger, når der ikke er en bevægelse. Du bliver på stedet.

Det hedder lægge, når der er en bevægelse.

Navneord

Alle ting på denne jord kalder vi for navneord.

Navneord er alt det, du kan sætte “en” eller “et” foran.

Nogen eller nogle

Huskeregel – nogen forekommer især i bestemte sætningstyper

Brugen afnogenognogleafhænger af betydningen. Men det kan være svært at afgøre hvilken betydning der er tale om. Derfor kan det være en hjælp at huske på atnogen først og fremmest bruges i

• nægtende sætninger, fx hun kunne ikke finde nogen oplysninger om firmaet

• spørgende sætninger, fx har I nogen idéer til hvordan vi bedst løser problemerne?

• Betingende sætninger ('hvis-sætninger'), fx hvis du har nogen forslag, må du må meget gerne sige til.

Stedord

Personlige stedord: jeg, mig, du, dig, han, hun, den, det, ham.....

Ejestedord: min, mit, mine, din, dit, dine, sit, sin, sine....

Påpegende: denne, dette, disse...

Spørgende: hvem, hvilken, hvad, hvis...

Henførende: som, der

Ubestemte: nogen, noget, nogle, ingen, intet, ingenting....

Vi siger, at de personlige stedord står i nævnefald.

Læg mærke til I og De skrives med stort bogstav, når de bruges i tiltale.

Sidder eller sætter

Det hedder sidder, når der ikke er en bevægelse. Du bliver på stedet.

Det hedder sætter, når der er en bevægelse.

Synes eller syntes

Synes = nutid

Syntes = datid

Sætningens vigtigste led

Udsagnsled (bolle):

Findes ved at sætte “jeg” foran.

Fx: Drengen gav (O) konen et æble fra kurven.

Grundled (kryds):

Findes ved at spørge med “hvem” eller “hvad” foran udsagnsleddet.

Fx: Drengen (X) gav konen et æble fra kurven.

Genstandsled (trekant):

Findes ved at spørge med “hvem” eller “hvad” foran udsagnsled + grundled.

Fx: Drengen gav konen et æble (trekant) fra kurven.

Genstandsled er ofta navneord.

Forholdsordsled (bølgestreg):

Forholdsordsled består af et forholdsord og styrelse.

Fx: Drengen gav konen et æble fra kurven (bølgestreg).

Fra er her forholdsordet - kurven er styrelsen.

Omsagnsled til grundled (bolle med et kryds indeni):

Omsagnsled til grundled angiver en identitet med eller en egenskab ved grundleddet.

Fx: Drengen hedder Fritz (bolle med kryds indeni) og er meget dygtig (bolle med kryds indeni).

Der er ofte omsagnsled til grundled, når disse ord bruges som udsagnsled:

Være, blive, hedde, kaldes (eller bøjninger af dem).

Hensynsled (firkant):

Et hensynsled i en sætning viser, hvem eller hvad der gøres noget for, eller hvem eller hvad der modtager noget.

Spørg “til hvem/hvad” + udsagnsled + grundled + genstandsled fx:

De giver hunden (firkant) mad.

Omsagnsled til genstandsled (bolle med et trekant indeni):

Det led, der navngiver eller beskriver genstandsled. Fx:

De kalder hunden Fido (bolle med et trekant indeni)

Talord

Mængdetal: én, to, tre, fire….

Ordenstal: første, anden, tredje, fjerde….

Tillægsord

Tillægsord er ord vi kan sætte “at være” foran.

Tillægsord gradbøjes.

Udsagnsord

Udsagnsord er alle de ord, vi kan sætte “at” eller “jeg” foran.

Regelmæssige/svagt bøjede udsagnsord får i datid endelserne: -ede, -de, -te

Uregelmæssige/stærkt bøjede udsagnsord er udsagnsord, der ikke følger den regelmæssige bøjning.

Lang tillægsform ender udsagnsordene på -ende. Fx Den spisende herre er den, De søger.

Kort tillægsform jer har/er….. Ender på -et eller -t. Fx Hunden har spist min mad.

Navneform: at....

Førnutid: har leget, er kommet

Førdatid: havde leget, var kommet

Fremtid: vil lege, skal lege

Aktiv: Alfred maler huset

Passiv: Huset males af Alfred eller Huset bliver malet af Alfred.

Nutids-r Brug “spise-prøven” ved at sætte ordet spise ind i stedet for det ord, du er i tvivl om. Spise eller spiser - hvad lyder mest rigtigt?

Vendinger/talemåder

Ofte siger vi ét, men mener noget andet fx:

“Det er hul i hovedet”

“Slå på tråden”

“Have et øje på hver finger”

“Hælde vand ud af ørene”