NYHEDSKRITERIERNE
Nyhedskriterierne er de vigtigste pejlemærker, når man som journalist skal finde ud af, om en idé rent faktisk også er en journalistisk historie. Både artiklens emne, vinkel og kilder bliver valgt ud fra nyhedskriterierne – uanset hvilken genre artiklen skal skrives i.
Der er fem nyhedskriterier i alt:
Aktualitet, dvs. noget der er oppe i tiden. Historien må gerne udspringe af stof som i forvejen cirkulerer i andre medier. Langt de fleste nyheder udspringer af dette nyhedskriterium. Ex: Et parti vælger ny formand eller et containerskib er sejlet ind i en bro.
Væsentlighed, dvs. noget der har grundlæggende betydning eller konsekvens for mange mennesker. Ex: Skatten stiger næste år.
Identifikation, dvs. noget som læseren kan genkende sig selv i. En historie, der får læseren til at tænke ’Det kunne være mig’, ’Bare det var mig’ eller ’Godt, det ikke er mig’. Ex: Ni ud af ti danskere spiser for meget sukker.
Sensation, dvs. noget der fascinerer eller chokerer. Ofte de små, skæve historier i nogle aviser, som kan være forsidehistorier i andre aviser. Ex: Mand bider hund eller Kvinde overlevede en måned under sammenstyrtet hus.
Konflikt, dvs. når sager eller personer er på kollisionskurs. Ex: Vred far anklager kommune for sjusk.
En journalistisk historie vil typisk ramme flere af de fem nyhedskriterier på samme tid. Nyhedskriterierne er et værktøj, som journalisten kan bruge til at vælge sin historie. Hvis værktøjet bliver brugt godt, kan der komme spændende og vigtige historier ud af det. Hvis værktøjet bliver brugt dårligt, kan resultatet blive irrelevante eller snagende historier.
Nyhedskriterierne kan bruges til at bedømme de enkelte journalisters historier. Men de kan også bruges til at karakterisere forskellige medier. De fleste aviser har deres egen ’blanding’ af nyhedskriterierne, men aviserne prioriterer og vægter dem meget forskelligt. Fx vil nogen medier prioritere historier med fokus på sensation og identifikation højere end andre, mens aktualitet er det mest gennemgående nyhedskriterium. Den prioritering kan du læse mere om.
Der er også andre kriterier, som fascination, eksklusivitet, nærhed, brugbarhed eller andet, som er vigtigt for det enkelte medies brugere.
APPELFORMER:
Logos: En appelform hvor hovedformålet er at tale til modtagerens fornuft og logik. Man er objektiv og argumenterer med underbyggede og fornuftige belæg -både billed- og tekstsprog vil være neutralt og saglige.
Etos: En appelform hvor hovedformålet er at tale til modtagerens tillid og dermed skabe troværdighed. Denne tillid kan komme fra afsenderen eller produktet selv eller en "lånt" autoritet eller idol.
Patos: En appelform hvor hovedformålet er at tale til modtagerens følelser. Man skaber et univers af drømme, glæder, drifter eller modsat frygt, vrede & skræk. Både billed- og tekstsprog vil være værdiladet.
Synsvinkel
Begrebet synsvinkel hentyder til den position, hvorfra maleriets elementer ses.
Frøperspektiv - Vi taler om frøperspektiv, når vi ser motivet,
som om det var "fotograferet" nedefra. Altså som om maleren har ligget ned og kigget op på motivet. Overvej om motivet er noget du kan beundre/se op til.
Centralperspektiv - Motivet ses i centralperspektiv, når det er som om det er i øjenhøjde, når vi betragter det. Overvej om motivet er noget du føler dig ligeværdig med – er i øjenhøjde med.
Fugleperspektiv - Som du sikkert kan tænke dig til, betyder fugleperspektiv, at billedets motiv ses oppefra. Når vi kigger på billedet, kigger vi altså ned på motivet. Vi er hævet over billedets elementer.
Udsnit/ramme: Hvor meget af motivet ses der?
Dette beskriver hvordan billedet er ”skåret ud af virkeligheden” på. Da man ikke kan have alt med i et maleri
–ligesom man ikke kan have alt indenfor ens synsfelt, vælges noget fra. Denne fravælgelse giver fokus på det centrale i maleriet og kan i større eller mindre grad påvirke ens opfattelse af situationen.
- supernær, fx et øje. Tydeliggør følelser,
- nær, fx et ansigt. Tydeliggør følelser.
- halvnær, ansigt+del af overkroppen. Føles naturligt. Man føler man selv er til stede.
- halvtotal, fx et menneske fra ansigt til knæ. Føles naturligt. Man føler man selv er til stede.
- total, fx et helt menneske el. objekt + en del af omgivelserne. Giver mulighed for aflæsning af kropssprog. Giver oplysninger om miljøet.
- heltotal, fx et landskab hvor evt. pers. fylder meget lidt. Giver oplysninger om miljøet. Beskæring: er billedet beskåret, så noget tilsyneladende betydningsfuldt ikke er med?
Læg mærke til alt dettes virkning.
Bevægelse:
Statisk: ingen bevægelse bruges for at skabe harmoni, kan gøres ved hjælp af:
-symmetri, venstrevægt, midterplacering, det gyldne snit.
-dominans af lige, vandret eller lodret, synlig eller usynlig, linjeføring.
-et eller flere forsvindingspunkter placeret centralt i billedet.
-forekomst af harmoniske geometriske grundfigurer, som den kvadratiske firkant, cirklen eller ovalen eller en regelmæssig trekant.
Dynamisk: det føles som om der er fysisk bevægelse i billedet, bruges når der skal beskrives en handlingsmættet situation, eller når der skal skabes uro i billedet. Dette kan frembringes vha.:
-når kompositionen er en diagonal-komposition.
- når den dominerende linjeføring i det hele taget er skrå, skæv og uregelmæssig.
- når uregelmæssige geometriske former dominerer.
- når kompositionen er en læselinje-komposition.
- når kompositionen ikke er symmetrisk, ikke er venstre-vægtet, ikke er midtercentreret
-når man placerer maleriets klimaks i øverste venstre snit (det gyldne snit)
- når forsvindingspunkter befinder sig i udkanten af eller helt uden for billedet.
Kropssprog:
Mimik og øjenkontakt, følelser, udtryk overfor iagttager, vender blikket mod iagttager.
Kropspositur, lukket eller åben. Hvad signaler posituren om personens følelser.
Kropskontakt og adfærd overfor rummet, hvem vender personerne i mod, hvordan er deres udtryk i forhold til de andre på billedet.
Lys:
Naturligt lys, når det er naturskabt lys fx fra solen.
Belysningslys er fra lamper el. projektører. Derudover kan der også være symbolsk lys, fx ”Guds lys”.
Rent teknisk er der også nogle undergrupper:
hård- el. blødlystone, har samme effekt som kold/varm farve. Blødt skaber en drømmeagtig og varm atmosfære. Hård skaber klare og kølige billeder.
svag el. kraftig belysning. Svag kan gøre stemningen intim og nærværende eller mørk. Stærk kan fremkalde eller understøtte
en i forvejen kølig og klinisk eller åben, let og optimistisk stemning.
Skygge:
Egenskygge eller slagskygge. Egenskygge er den skygge der kaster sig PÅ det element der ikke er belyst.
Slagskygge er den skygge der kaster sig VED SIDEN AF det element der ikke er belyst.
Kontrast mellem lys og skygge: kaldes stærk når lyset er markeret med en lys farve og skyggen med en mørk farve. Dette kan bruges for at skabe en klar modsætning. Kontrasten kaldes svag, når forskellen på de to er lille.
Overgang fra lys til skygge: Hvis overgangen er skarpt aftegnet, kaldes den hård. Er overgangen mellem lys og skygge mindre tydelig, kaldes overgangen blød.
Evt. funktioner af lys og skygge:
-at fremme opmærksomhedsværdien omkring nogle billedelementer og svække den omkring andre
-at fremme oplevelsen af kølig eller varm følelsesmæssig stemning
-at fremme en oplevelse af realisme eller det modsatte, af mystik og fantastik
-at fremme eller svække oplevelsen af dybde i billedet
-at udvide oplevelsen, fordi lyset tillægges en symbolsk betydning
