Hans Scherfig {{ currentPage ? currentPage.title : "" }}

Hans Christian Scherfig blev født d. 8 april 1905 og døde d. 28 januar 1979. Han var en dansk forfatter, billedhugger og kommunist og i mange år var han medlem af DKP (Danmarks kommunistiske parti). Han er mest kendt for sine værker Frydenholm, Det Forsømte Forår og Den Forsvundne Fuldmægtig.

Hans blev født i København. Hans far var direktør i et trykkeri, og Scherfig voksede op i et trygt og kærligt hjem. Scherfigs farfar havde en bager på Nørregade og mange mener at det er ham der omtales i sangen ”der bor en bager på Nørregad”. Efter at være blevet student påbegyndte Scherfig en uddannelse inden for zoologi og dansk på Københavns universitet, men denne uddannelse droppede han dog hurtigt igen til fordel for maleriet. I 1931 giftede Hans sig med den østrigske kunstner og kommunist Elisabeth Karlinsky. De fik sammen børnene Peter, Martin og Christine.

Scherfig led af en alvorlig øjensygdom der gjorde det svært for ham at arbejde. Sygdommen resulterede i at han allerede som 25-årig måtte arbejde med lup for at se sit værk. 10 år senere fik han en øjenoperation der gjorde det muligt for ham at arbejde uden lup, men dog stadig med meget stærke briller.

Hans forfatterskab:

Hans Scherfigs tekster er blevet en vigtig del af dansk litteratur. Han skrev primært romaner og rejsebeskrivelser, og i 1933 debuterede han som forfatter med børnebogen, ”Det vi lærer i skolen”.

Senere hen, i 1937 da han var 32 år gammel, debuterede han så som romanforfatter med romanen ”Den døde mand”. Derudover har han også skrevet tekster som, ”Det forsømte forår” og ”Den forsvundne fuldmægtig” som han også er blevet meget kendt for. I alt har udgivet syv romaner fra årene 1937 til 1964. I Danmark er det romanen ”Det forsømte forår” der er mest kendt, som blev udgivet i 1940 og som er blevet filmatiseret og udgivet som en rock musical dog efter hans død. I ulandet er det romanen ”Skorpionen”, som er mest kendt og er blevet udgivet i over 20 lande.

Hans Scherfig brugte meget sarkasme når han skrev sine tekster, og i dag er han meget kendt for de satiriske tekster og det sarkastiske sprog. Derudover var kritikken af samfundet også noget der kendetegnede hans måde at skrive på. Hans Scherfig var selv kommunist, og derfor skrev han mange tekster hvor han så på samfundet med et kommunistisk syn, og kritiserede derfor det kapitalistiske samfund og dets holdninger.

{{{ content }}}