4.-5. klasse {{ currentPage ? currentPage.title : "" }}

September

1. Forfatterportræt

Oktober

2. Mit livs eventyr!

November

3. De stakkels æg...

Januar

4. Brevet.

Februar

5. Beskriv...

Marts

6. Skildpadden.

April

7. Pippi og Emil

Maj

8. Elefantmanden

1.

Forfatterportræt

Lav et forfatterportræt af Astrid Lindgren. Du skal beskrive hende og hendes liv. Du kan rette dig efter punkterne herunder, eller selv finde andre vigtige ting.

Du skal tænke over, hvad der gør Astrid Lindgren speciel og hvad hun måske har gjort for historien. Er hun mon mere speciel end andre forfattere? Hvorfor?

Du kan søge informationen på din computer.

Om forfatteren:

    • - Hvornår blev hun født og hvornår døde hun?

    • - Hvor gammel blev hun?

    • - Hvor boede hun henne?

    • - Hvordan var hendes familie og barndom

    • - Hvad hed hendes første bog?

      • Kendte værker:

      • - Her skal du nævne de bøger, som forfatteren er mest kendt for. Husk at skriv på, hvilket årstal de blev udgivet.

Tegn også et portræt af Astrid Lindgren.

2.

Mit livs eventyr!

Vælg/tænk på 7-10 ting, som fortæller noget om dig.

De syv-ti ting kan f.eks. Være noget, der...

  1. Har med dit udseende at gøre - hvis du har særlige kendetegn...

  2. Har noget med din væremåde at gøre ...

  3. Har noget med dine fritidsinteresser at gøre

  4. Har noget med dine favorit-ting at gøre - hvis der er særlige ting, som du er ”kendt for” at have / bruge / lege med...

  5. Har noget med din tidlige barndom at gøre - en ting, som du var særligt knyttet til...

  6. Har noget med en særlig hændelse, der er sket for dig i dit liv - noget som har haft særlig betydning.

Nu skal du skrive din egen selvbiografi som et eventyr :-)

3.

De stakkels æg....

Skriv historien der passer til billedet:

4.

Brevet.

Skriv et langt brev til Dronning Margrethe, hvor du forsøger at overtale hende til, at være din nye dansklærer.

5.

Beskriv.....

Beskriv hvorfor Danmark er det bedste land i verden. Du skal bruge mange tillægsord og mange positivt ladede ord. Kom evt. med eksempler fra din egen hverdag, sammenlign med andre lande eller forklar det berømte ord "Hygge".

6.

Skildpadden.

Skriv historien der passer til billedet:

7.

Pippi Langstrømpe og Emil.

Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg møder tilfældigt hinanden i Tivoli i København en dejlig sommerdag. Fortæl historien :-)

8.

Elefantmanden.

"Elefantmanden havde selvfølgelig ikke altid været Elefantmanden, ingen starter med at være en mand. Først er man en baby, og så øver man sig og øver sig, og så bliver man for eksempel en dreng, og så skal man øve sig en hel del mere før man er en mand. Man skal øve sig i at få overskæg og hår på armene, man skal lære at læse avis, og man skal for resten osse have hår på benene. Og sådan begyndte det osse med Elefantmanden, her i starten var han bare en dreng. Alle drenge har noget de gerne vil være. Mange drenge vil gerne være Superman eller fodboldstjerne eller opdagelsesrejsende i de varme lande. Og så snakker de ikke om andet end Superman og Superman og Superman indtil alle er ved at blive skøre af at høre på alt det Superman. Eller de hænger plakater med fodboldstjerner op over hele deres værelse og bytter fodboldstjernebilleder og ser fodboldkampe i fjernsynet og råber og skriger når der bliver lavet mål. Alt det var ikke noget for Elefantmanden, heller ikke dengang han var en dreng. Han interesserede sig for elefanter. Han læste bøger om elefanter, han hørte radioprogrammer om elefanter, han hængte billeder op på væggene med elefanter på, og han snakkede om elefanter og om elefanter og om elefanter, indtil alle var ved at få pip. Når de andre drenge legede Superman og fodboldstjerner og opdagelsesrejsende, så stod vores dreng ude i zoologisk have foran elefanterne og truttede ud gennem sin næse og legede at det var en snabel, og han viftede med sine ører og legede at det var elefantører, og nu fortæller jeg noget som jeg ikke helt kan forklare. Måske var ....."

Sådan starter en historie Kim Fupz Aakeson har skrevet. Nu skal du skrive historien færdig. Du skal skrive videre i samme stil som Kim :-)

{{{ content }}}